Menighedsrådet vælger en sekretær eller kan beslutte, at sekretæropgaverne løses af en af kirkens medarbejdere, eksempelvis kordegnen. Menighedsrådet vælger sekretær for 1 år ad gangen. Det er ikke nærmere defineret, hvilke forpligtelser sekretæren har. Det betyder, at menighedsrådet skal tage stilling til sekretærens opgaver og beskrive dem i en vedtægt. Sekretærens opgaver kan bestå i at:
Udsende mødeindkaldelse og dagsorden udarbejdet af formanden.
Udarbejde beslutningsprotokol.
Bistå ved udfærdigelse af menighedsrådets korrespondance.
Sørge for offentlig bekendtgørelse af sted og tid for menighedsrådets møder.
Sørge for offentlig fremlæggelse af dagsorden samt beslutningsprotokol.
Sørge for at ajourføre sognets side på www.sogn.dk.